Adam Oehlenschläger -
Morgenvandring
Morgenvandring stammer fra Poetiske Skrifter 1-2 udgivet i
1805. Digtet består af 12 strofer med hver 8 verslinjer. Digtet
har en meget almindelig ABAB CDCD enderim form, som
skaber en god rytme når man læser det. Digtet handler om
en digter der går en morgentur gennem naturen. Denne
Natur er det centrale i digtet og Oehlenschläger besjæler
også blomsterne ”De smilte saa inderligt ved min fod”.
Dette gør at vi får en følelse af at blomsterne er i live og
kommunikerer med os.
Oehlenschläger er meget glad for at fremhæve mytologiske
guder og i 4-strofe, beskriver han dette tempel hvor ”der
ofredes rygende Oxeblod til Asa-Thor” dette fremhæver
den nordiske mytologi. I næste strofe skriver han ”Overalt
havde flora pyntet ud sin Brudeseng” Flora kan betyde
mange ting, men i denne her sammenhæng beskriver
han gudinden Flora fra den romerske mytologi. Flora er
guden for blomster og forår. Denne måde at gå fra en
mytologi til en helt anden viser Oehlenschläger store
intellekt. I selve digtet er det en overgang til 6-strofe hvor
blomsterne begynder at svarer ham og virkelig kommer til live.
Ejermanden der bliver nævn i 7-strofe er bonden, han repræsentere de normale mennesker, dem som kun ser naturen som noget nyttig det kan ses i 9-strofe ”Alt Nyttigt bør giennem mund gaae”. Disse mennesker har ikke evnen til at se naturen som en kunstner gør det. Igennem digtet bliver naturen kun omtalt med positive vendinger fx ”den hellige Bøgeskov” dette får naturen til at virke guddommelig og fantastisk. Det viser også at digteren er noget helt anderledes i forhold til bonden. Digteren tænker ikke på det materialistiske ved markerne, han tænker på det smukke ved kornblomsterne og ikke over at de er i vejen for kornene. Digtet af den grund minder meget om et andet Oehlenschläger digt ”Guldhornene”. Det gør det både på grund af brugen af mytologi og den kritik af den materialistiske opfattelse af verden. Begge digte er også fra den samme tid, Oehlenschlägers ungdomsdigte, så det er også en stor grund til at man kan sammenligne de to digte.
Lavet af Jakob Klemmensen