H.C. Andersen -
I Danmark er jeg født
H.C Andersens I Danmark er jeg født er skrevet i en periode hvor nationalromantikken var opblomstrende. Denne opblomstring sker fordi at Danmark var i krig mod Tyskland, så det var særligt nødvendigt at samle den almindelige befolkning. Digtet er meget præget af positive ting om Danmark, og minder om Danmarks storhedstid.
Digtet tager udgangspunkt i H.C Andersen der fortæller om sig kærlighed til Danmark, det gør han ved at gøre det mere personligt ved brugen af ordet ”jeg”. H.C Andersen ender hver strofe med ”Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg! Danmark, mit fædreland” brugen af ”mit” til sidst i hver strofe bekræfter virkelig denne fædrelandskærlighed H.C Andersen følte. Digtet er bygget op på enderim med formen ABAB CDDC, disse gentagelser af rim gør at digtet har en god rytme.
H.C Andersen bruger også sammenligninger fx ”Du danske sprog, du er min moders stemme, så sødt velsignet du mit hjerte når. ” sammenligningen viser at H.C Andersen elsker Danmark med hele sit hjerte.
Naturen spiller en meget stor rolle i digtet, fx ”Du danske, friske strand” gentager sig i hver strofe. De danske enge og de danske bøge bliver der også sat stor fokus på i digtet. Dette fokus på naturen er meget karakteristisk for H.C Andersen og nationalromantikken. Andet der også viser det er nationalromantik er den måde H.C Andersen kommer ind på den danske kulturarv, guldhornene og dannebrog bliver nævnt og de er et meget centralt emne i 1800 tallet, og specielt for digtere.
Lavet af Jakob Klemmensen
